torsdag den 13. oktober 2016

Fingerløse krokodille skæls handsker.



Jeg har brugt:
Capri garn, sort m. sølvtråd (35 gram pr stk / 70 gram pr sæt)
Hæklenål 5 mm
Nål til at hæfte ender med
Saks


Opskriften: 

Slå 24 lm op og lav dem til en ring med 1 km i første lm
1 omg.: i lm-ringen hækles 30 fm omkring luftmaskerne - altså ikke i selve maskerne. Afslut omgangen med 1 km i første fm
2 omg.: 3 lm, 1 stgm i samme m som km fra forrige omgang,  1 stgm i næste 5 m, *2 stgm i næste m, 1 stgm i næste 5 m*x4, afslut med 1 km i tredje lm fra begyndelsen af omgangen.
3 omg.: 2 lm, omkring lm-række fra forrige række arbejdes der ned og laves 5 stgm, 1 lm, roter og lav 5 stgm op ad den første stgm-stamme, 1 lm, *spring 5 stgm over, 5 stgm ned omkring næste stgm-stamme, 1 lm, 5 stgm op omkring næste stgm-stamme, 1 lm*x4, afslut med km i første stgm fra begyndelsen af omgangen.
4 omg. 1 lm, 1 km ind i den midterste m som blev sprunget over, 3 lm, 1 stgm i samme m som km, 1 stgm i næste 2 m, 1 stgm i midten af de stgm-stammer der udgør skæl i forrige omgang, 1 stgm i næste 2 m, *2 stgm i næste m, 1 stgm i næste 2 m, 1 stgm i midten af de stgm-stammer der udgør skæl i forrige omgang, 1 stgm i næste 2 m*x4, 1 km i tredje lm fra begyndelsen af omgangen.
5+6+7 omg laves som 3+4+3 omg.
8 omg.: 1 lm, 1 km ind i den midterste m som blev sprunget over, 3 lm, 1 stgm i samme m som km, 1 stgm i næste 2 m, 1 stgm i midten af de stgm-stammer der udgør skæl i forrige omgang, 4 lm, spring frem til midten af næste skæl og lav en stgm heri, 1 stgm i næste 2 m, *2 stgm i næste m, 1 stgm i næste 2 m, 1 stgm i midten af de stgm-stammer der udgør skæl i forrige omgang, 1 stgm i næste 2 m*x3, 1 km i tredje lm fra begyndelsen af omgangen.
9 omg.: 2 lm, omkring lm-række fra forrige række arbejdes der ned og laves 5 stgm, 1 lm, roter og lav 5 stgm op ad den første stgm-stamme, 5 fm i lm hullet, spring 2 m over, 5 stgm ned omkring næste stgm-stamme, 1 lm, 5 stgm op omkring næste stgm-stamme, 1 lm, *spring 5 stgm over, 5 stgm ned omkring næste stgm-stamme, 1 lm, 5 stgm op omkring næste stgm-stamme, 1 lm*x3, afslut med km i første stgm fra begyndelsen af omgangen.
10 omg.: 1 lm, 1 km ind i den midterste m som blev sprunget over, 3 lm, 1 stgm i samme m som km, 1 stgm i næste 2 m, 1 stgm i midten af de stgm-stammer der udgør skæl i forrige omgang, 1 stgm i næste 2 m, 2 stgm i næste m, 2 stgm i samme m, 1 stgm i hver af de 5 fm,  *2 stgm i næste m, 1 stgm i næste 2 m, 1 stgm i midten af de stgm-stammer der udgør skæl i forrige omgang, 1 stgm i næste 2 m*x3, 1 km i tredje lm fra begyndelsen af omgangen.
11+12+13+14+15+16+17 omg hækles som 3+4+3+4+3+4+3 omg
18 omg.: 1 km ind i den midterste m som blev sprunget over, 1 lm, 1 fm i næste 2 m, *1 fm i midten af stgm-stammerne der udgør skæl i forrige omgang, 2 fm i næste 5 m*x 4, 1 fm i næste 2 m - der afsluttes IKKE med km, men fortsætter rundt i spiral.
19-29 omg.: 1 fm i hver m UDEN at afslutte omgangene med km før i 29 omg hvor garnet brydes, trækkes igennem og enden hæftes. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Regnbue flæsekjole størrelse 6-7 år

Hækles med 8/4 bomuldsgarn hæklenål 2,5 - 3,0 mm Opskrift : Start oppe fra. Slå 92 lm op med rødt. 1 række.: Spring 2 lm over...